Bloodspot DX - EV baseret screening for colorectalcancer
Tarmkræftscreening fra en blodprøve
I dag deltager omkring seks ud af ti i screening for kræft i tyk- og endetarm, hvor man skal indsende en afføringsprøve. Dette projekt sigter mod at udvikle en screeningstest baseret på blod, som kan gøre det lettere for flere at deltage. Samtidig er målet at gøre screeningen mere præcis, så flere tilfælde af kræft opdages – og færre raske sendes videre til unødvendige undersøgelser.
Klinisk behov
Kræft i tyk- og endetarm er en af de hyppigste kræftsygdomme i Danmark og er forbundet med stor dødelighed. Effektiviteten af systematiske screeningsprogrammer for cancer afhænger i høj grad af deltagelsesprocenten, hvorfor denne ønskes øget fra de nuværende 60 %. Litteraturen indikerer, at deltagelsen kan øges ved at tilbyde blodprøvebaseret test frem for afføringstest, da opsamling af heraf for mange kan være en barriere for deltagelse. Dertil er den nuværende test præget af mange falsk positive resultater, der skal opfølges med yderligere undersøgelser som koloskopi, hvilket medfører unødvendige omkostninger for sundhedsvæsenet og ængstelse hos borgere.
Løsning
Løsningen består af en blodkortbaseret screeningstest, der forventes at øge deltagelsesprocenten, idet blod som prøvemateriale generelt bedre kan accepteres af befolkningen sammenlignet med afføring. Dertil forventes det, at en blodkortbaseret screeningstest vil øge effektiviteten af analysen, og dermed identificere flere af de syge samt frikende flere de raske. Desuden ønsker man at undersøge om det generelt er muligt at påvise kolorectal canceren tidligere end ved nuværende metode, hvorved behandlingsomkostningerne potentielt kan reduceres.