Innovationskursus for Medicoteknikere

Torsdag den 22. oktober havde Idéklinikken besøg af 7 elever fra ’House of Technology’ i Viborg. Med en faglig baggrund som elektronik-fagtekniker, er de nu er i gang med at videreuddanne sig til medicoteknikere. Nogle elever var således unge, nyuddannede, mens andre allerede havde en del års erfaring.


Medicotekniker-kursister ved Idéklinikken 

Ugens tema var ’innovation’ og gæsterne var bl.a. kommet for at høre, hvordan Idéklinikken arbejder med innovation på sygehusene. Særligt interesseret var de i at få et indblik i, hvordan et medicoprodukt rent praktisk kommer fra idé til færdigt produkt - og hvad der til, for at blive godkende til brug i sundhedsvæsnet.

Idéklinikkens Valerie Daussin Laurent, der primært arbejder med kommercialisering af opfindelser, gennemgik innovationsprocessen for Region Nordjylland. Samtidig kom hun ind på vigtige emner som evaluering af opfindelser, patenter, kommercialisering – herunder også hvordan Idéklinikken samarbejder med industrien.

 

En medicoteknikers hverdag

Aalborg Universitetshospitals medicotekniker, Rolf Birkedal Jensen, gav eleverne en førstehånds indsigt i en medicoteknikers rolle i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojekter, hvor opgaven med opstilling af testfaciliteter har stor betydning for projekterne. Som eksempel herpå fremviste Rolf den testmodel, der blev udviklet i forbindelse med iltsut-opfindelsen. Modellen blev udviklet i tæt samarbejde med overlæge Per Thorgaard, tidligere ledende overlæge ved Klinik Anæstesi. Rolf havde tilmed medbragt hele opstillingen – så mere konkrete kunne det næsten ikke blive!

 

Dokumentation og CE-mærkning

Efter frokost blev de kommende medicoteknikere introduceret til CE-mærkningsprocessen. Direktør Gert Spender, CEO fra virksomheden TKS, fortalte om hans erfaringer med dokumentationskrav før et medicoprodukt kan lanceres på markedet.  Virksomheden har bl.a. udviklet et tungestyre system til kørestole beregnet til svært handicappede.

 

En udbytterig dag

Da dagen var omme, gav både lærer og de kommende medicoteknikere udtryk for, at det havde været en god og lærerig dag, som de havde fået stort udbytte af.