Har du en god idé, opfindelse eller problemstilling?
Det kan f.eks. være noget, som du gentagende gange støder på i din dagligdag, og tænker, at der med fordel må kunne udvikles en innovativ løsning til.
Vigtigt
Det er vigtigt, at du er omhyggelig, når du udfylder din blanket, så vi får det bedste grundlag for at vurdere din sag. Når vi har modtaget din blanket, vil din idé blive vurderet af vores team, og du vil efterfølgende blive kontaktet. Du må forvente en behandlingstid på 2-3 uger, før du hører fra os.
Innovationsklinikken har tavshedspligt med hensyn til din indmeldte idé/opfindelse.
Indmeld din idé, opfindelse eller problemstilling
Her kan du indsende din idé, problemstilling eller forslag til løsning ved at udfylde vores formular via knappen nedenfor.
Hvad er en idé?
En idé er de første tanker og overvejelser, og befinder sig på et tidligt stadie, hvor idéen ikke nødvendigvis har taget form af et aktuelt produkt og/eller en teknologi.
Hvad er en opfindelse?
En idé bliver til en opfindelse, når der er tale om et færdigt eller næsten færdigt udviklet koncept, produkt og/eller teknologi.
OBS! Vi har erfaret, at det kan være vanskeligt at vurdere, om en indmeldelse reelt er på opfindelsesstadiet, eller på idé/opdagelsesstadiet. Det vil vi gerne vurderer i samråd med dig i forbindelse med med vores indledende screening. Hvis vi bliver enige om at der er tale om en opfindelse udleverer vi den formelle indmeldelsesblanket hertil i henhold til 'Lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner', som du efterfølgende bedes udfylde og indsende.
Har du spørgsmål eller er du i tvivl?
Vi står altid til rådighed for sparring, hvis du har behov for afklaring, støtte eller spørgsmål i forbindelse med din indmelding
Rettigheder og pligter
Ifølge loven om opfindelser har du som ansat ved Aalborg Universitetshospital pligt til at indmelde en opfindelse, du har gjort i forbindelse med dit arbejde. Med denne pligt følger til gengæld en ret til et honorar, hvis opfindelsen patenteres og kommercialiseres.
Når Region Nordjylland gør krav på rettighederne, sørger regionen til gengæld for, at opfindelsen bliver anvendt kommercielt. Det er Innovationsklinikkens opgave og vil foregå i et tæt samarbejde med dig, som opfinder. Der forventes et stort engagement fra din side i forløbet.
Beholder du selv rettighederne og anvender dem kommercielt, har regionen ret til et honorar.
Har du undersøgt om din idé/opfindelse allerede findes?
Har du en idé til et produkt?
Søg på Google og tjek Hjælpemiddelbasen - måske findes produktet allerede og skal blot anskaffes!