Skinne retter benene

Læge Ahmed Abood med den innovative skinne. Foto: Lene Pedersen, Kommunikation.

Som ortopædkirurg har læge Ahmed Abood ofte skulle operere børn, hvor lårbensknoglen er rotationsfejlstillet. Når knoglen er fejlstillet, betyder det, at den "peger i en forkert retning", hvilket kan give anledning til både smerter og påvirket gang.- I de tilfælde hvor der er behov for operation, saver kirurgen normalt knoglen over, hvorefter benet drejes og fikseres i dets korrekte position, forklarer Ahmed Abood.

Men den procedure er både smertefuld og betyder, at barnet skal indlægges over flere dage. Desuden afhænger resultatet af eksakt korrektion under operationen, da korrektionen sker på én gang. Det fik Ahmed Abood til at tænke på, om der kunne udvikles en mere skånsom løsning.

- I stedet for at save knoglen over, kom vi på en lille skinne, der dirigerer knoglevæksten mod korrektion af rotationen. På den måde drejes knoglen langsomt til den rette stilling i takt med, at barnet vokser, forklarer han.

Konceptet med skinnen er, at den monteres på begge sider af knoglen over vækstskiven. Den er konstrueret, så den kan varieres efter barnets knoglestørrelse og give præcis den rotation, der er brug for.

- Det er en langt mere kontrolleret operationsmåde, end den der bruges i dag, som både sparer indlæggelsestid og ikke mindst barnet for mange smerter, forklarer Ahmed Abood.

Præcis rotation af kadaverben

Ahmed Abood præsenterede sin opfindelse for Idéklinikken, og via "Health Hub - Founded by Spar Nord Fonden" og Region Nordjyllands Sundhedsinnovationspulje fik han bevilget en sum penge, så han kunne komme i gang med at få fremstillet den første prototype og indlede en afprøvning af skinnen i et griseforsøg samt på knogler fra afdøde – såkaldte kadaverben.

- Det var afgørende, at vi kunne vise, at konceptet virkede, inden vi indledte større studier, der kan demonstrere den længerevarende effekt, fortæller Ahmed Abood.

Med pilotstudiet på kadaverben har Ahmed Abood vist, at skinnen fungerer. Men der er brug for yderligere studier, for at kunne dokumentere den længerevarende effekt. De er nu i fuld gang.

- Vi ved groft sagt, at skinnen virker, men ikke hvor godt, den virker. Derfor har vi for nyligt startet et ph.d.-studie, hvor vi vil gennemføre nogle længerevarende studier på grise for at undersøge langtidseffekten af skinnen samt vurdere resultatet efter, at skinnen er taget ud, fortæller han.

Den slags studier er bekostelige, men med store bevillinger fra blandt andre Novo Nordisk Fonden og Svend Andersen Fonden, som er søgt i samarbejde med afdelingens professor Ole Rahbek, er finansieringen på plads.

- Bevillingerne til vores proof-of-koncept studie fra Health Hub og Region Nordjyllands Sundhedsinnovatiopnspulje har hjulpet projektet godt fra start. At vi har kunnet publicere nogle tidlige resultater og vist, at opfindelsen fungerer rent mekanisk og har et stort potentiale, har helt sikkert været en faktor for, at vi efterfølgende har kunnet skaffe finansiering til at påbegynde ph.d.-studiet, siger Ahmed Abood.

Virksomhedssamarbejde skal få projektet i mål

Sideløbende med de videnskabelige studier er der ansøgt patent på opfindelsen, og Ahmed Abood har nu sat Idéklinikken i kontakt med en virksomhed, som kan have interesse i gøre skinnen til et produkt, der kan bruges i patientbehandlingen.

- Som læge har jeg gode kontakter til potentielle virksomheder, men det en stor hjælp, at jeg kan overlade forhandlinger omkring kommercialisering og samarbejde til Idéklinikken, så jeg kan koncentrere mig om forskningsdelen og den fortsatte afprøvning og udvikling af selve skinnen, siger Ahmed Abood og fortsætter:

- Mit håb er, at vi inden for ét til to år kan sætte de første skinner i mennesker – og at vi kan etablere et samarbejde med en virksomhed med erfaring i godkendelse og produktion af medicinsk udstyr, som kan se potentialet i vores opfindelse.